Grätchen - jeg har fået min hest tilbage!

Jeg har igennem de sidste 15 år haft en halvblodshoppe, som tidligere har haft en anden ejer. Hun hedder Grätchen og har været konkurrencehest inden for middelsvær dressur og spring. Grätchen fyldte 26 år i januar 2016 og er i dag en fysisk og psykisk velfungerende hest, som stadig rides og køres fra jorden. Det mærkelige ved Grätchen var, at hun for 2,5 år siden fik sin diagnose – dog havde hun ikke de typiske symptomer.

Jeg havde på fornemmelsen, at der var noget, der ikke stemte. Jeg oplevede, at hun var deprimeret. Så jeg prøvede alt muligt - fodertilskud, mineraltilskud, glukosamin, hyben etc.
Efter et stykke tid opdagede jeg at hun var uren på bagbenene, som kom og gik. Vores beslagsmed, som vi har brugt i mange år, tog bagskoene af hende, da jeg var bange for, at hun var ved at udvikle en hovbyld. Smeden kunne dog kun se nogle små mørke pletter, og det var ingen hovbylder.
Hun fik nye sko, men ved den næste skoning så vi prikkerne igen, og så begyndte vi at gøre os vores tanker.


Efter en tid opstod der en ataksi-lignende rysten i bestemte situationer, f.eks. når hun tissede, og pelsen begyndte også at ændre sig, og hårene blev stridere.

En dag, da vi red ned ad en bakke, sænkede Grätchen pludselig sin bagdel og faldt omkuld på siden, hvilket var en chokerende oplevelse for både hende og mig. Det havde vi aldrig oplevet før.

Grätchen har altid været en hest, som har spist godt af vores frodige, grønne græs på folden. Men så så jeg pludselig, at hun gik uden om det grønneste og mest frodige græs. Jeg undrede mig selvfølgelig over hvorfor.Jeg var meget bekymret over alt det, der skete og hendes ændrede adfærd, så jeg spurgte mine trænere og andre i mit netværk, hvordan de oplevede Grätchen.
De syntes ikke, at der var nogen problemer og sagde til mig, at det hele var noget, jeg bildte mig selv ind.
Jag valgte at bestille en tid hos dyrlægen og bad om en PPID-test, og det viste sig, at hendes tal var for høje.

Grätchen er nu blevet medicineret, og hendes tal er helt fine igen. Jeg har fået min hest tilbage – 5 år yngre!
I dag har jeg den store glæde at kunne dele hverdagen med en utrolig frisk og dejlig hestedame på 26 år, som jeg træner flere gange om ugen.

Dette skyldes en tidlig diagnose, tjek hos dyrlægen en gang hvert halve år, effektiv medicinering og en fremragende beslagsmed.

Tak for jeres fantastiske side LangtHesteLiv.dk
Med venlig hilsen

Christina og Grätchen