Mickey er 25 år, og han fik i sommeren 2016 konstateret cushings.

Hans sygdomshistorie viser, hvor vigtigt det er, at reagere på selv de mindste ting, også selv om det er en gammel hest. Mickey virkede nemlig ikke mærkbart syg, da jeg valgte at få ham undersøgt. Han virkede frisk og rask, var i god form og havde ikke ændret sig specielt. Men der var alligevel nogle små indikatorer.

Jeg har kendt Mickey siden sommeren 2007, og i den periode havde han aldrig været syg. Dyrlægen kom kun en gang om året til vaccination.

I april 2016 stod han pludselig med forhudsbetændelse. Ikke noget alvorligt, men der skulle selvfølgelig gives noget penicilin for at få betændelsen væk.

I juni opdager smeden, at Mickeys lameller har været beskadiget. Altså havde han været subklinisk forfangen inden for den sidste måned. Jeg havde ikke selv bemærket, at han skulle have haft ondt i hovene. Han havde længe været lidt øm, når han gik på sten, men ellers gik han ganske fint på hovene. Jeg valgte at ændre i hans foder, så han fik mindre sukker og stivelse, men tog ham ikke væk fra det sparsomme græs han i forvejen gik på, da der alligevel ikke var meget krudt tilbage i det.

I forbindelse med den subkliniske forfangenhed, overvejede jeg cushings. Men kun kortvarigt, da jeg ikke kunne finde meget om sygdommen, og det jeg fandt (krøllet lang pels), passede ikke på Mickey. På et tidspunkt sendte min part et link, der beskrev sygdommen langt mere detaljeret. Og efter at have læst det, kunne jeg ikke længere udelukke, at muligheden var der.

De symptomer jeg bed mærke i, ud over den subkliniske forfangenhed og forhudsbetændelsen, var, at han havde ændret adfærd på folden den seneste tid. Han var blevet mere hingstet og lettere aggresiv overfor nogle af de andre heste. Førhen var han typen der gik, så snart der var optakt til ballade. Derudover syntes jeg heller ikke helt, han havde fældet om foråret, som han plejede. Pelsen så fin ud, men da han altid fuldklippes om vinteren, var det svært at vurdere ordentligt.

I slutningen af juni 2016 blev Mickey testet positiv for cushings. Hans tal var dog kun på 83, men det var stadig for højt, da grænsen er 29. Han kom derfor i behandling med medicin.

Vi startede ud med 1/4 pille de første 8 dage, derefter blev han sat op til 1/2 pille. Vi gemmer medicinen i skiftevis æble- og gulerodsstykker, en enkelt gang et tørt stykke rugbrød, og her i oktober 2016 går det stadig rigtig fint med at give medicinen. Han har intet opdaget, og nyder bare den ekstra godbid han får ved aftensmadtid.

Efter diagnosen blev stillet, flyttede jeg ham til et sted specielt for EMS/PPID heste med dejlig jordfold, masser af foldtid og stråfoder ad libitum. Hans næste test efter 5-6 uger ved nede på 34, hvor grænsen lå på 49. Medicinen virker derfor efter hensigten, og det er nok med kun 1/2 pille. Det er min økonomi glad for.

Inden sygdommen var Mickey en frisk og glad ridehest, der blev motioneret 1 times tid 5-6 dage om ugen. Han blev brugt til skovture, dressur, jordarbejde og løsspring.

Nu er han gået på "halvpension", og han bruges i stedet til gåture, skridteture, let baneridning og jordarbejde i 30-45 min. 4 dage om ugen. Dette især fordi sygdommen har givet ham dårlige hove, der har været meget ømme. Men det virker til at vi er på rette vej med det problem også, så jeg satser på, at vi snart kan skrue op for skovturene igen. Uanset hvad er han stadig en frisk og glad ridehest, selv om vi må tage lidt hensyn :-)

Han har ikke haft yderligere infektioner, siden han startede på medicin. Hans adfærd er også tilbage til normal, hvor han er fredelig og rolig på folden sammen med de andre heste. Desuden fældede han rigtig fint her i efteråret og har nu sat en pæn vinterpels.

Jeg har forsøgt med nogle af de dyre tilskud, man kan få, men de fleste gør, at han går fra foderet. I stedet er jeg endt ud med en foderplan bestående af Regulator Complete, opblødte roepiller, masser af hø, tilskud i form af rene urter og så selvfølgelig medicinen. Om det virker, er stadig for tidligt at sige, men Mickey er i hvert fald tilfreds med menuen og spiser gerne sit foder nu.

 

Mange hilsner

Julie Ü.

Valby