Sickan er en Gotlandsruss, som var gammel (født i 1989) allerede da hun kom til os som en akut omplacering. Det viste sig dog, at hun var stabil som en klippe – ingen er så god som Sickan, når nogen skal lære at ride. Hun er veluddannet og lydig, stabil og klog. Med alderen er hun stoppet med at springe, men hun er stadig en stjerne til dressur og skovtur. Og det er kun et plus, at hun også er en fantastisk kørehest. Det har passet perfekt, at storesøster har lært at ride på Sickan, og vi så frem til at lillesøster Idun på 5 år skulle overtage hende.

I vinteren 2014 blev det desværre tydeligt, at sådan kom det nok ikke til at gå. Sickans vinterpels var meget underlig og hun var træt og svær at ride. Et symptom, som vi bekymrede os meget over var, at hun ikke længere gik sammen med de andre heste i flokken. Vi så det som at hun var blevet gammel, og vi mente, at det måtte være bedst for hende at hun fik fred. Men i januar 2015 hørte jeg om PPID, og i samråd med vores dyrlæge besluttede vi at starte behandling for at se, om det havde nogen effekt.

Allerede efter nogle få uger så vi de første tegn på forandringer. Sickan var mere frisk, og til min store glæde så jeg hende stå og gnubbe sig sammen med en anden hest på folden en måned efter vi havde startet med behandlingen. Vinterpelsen er helt forsvundet og hun ser faktisk flere år yngre ud. Nu rider lillesøster Idun på Sickan og indimellem rider storesøster Freja skovtur på sin elskede Sickan. I det hele taget er hele familien utrolig glade for, at vi får lov at beholde Sickan lidt endnu. Hun får sin medicin hver dag sammen med en godbid, det er en del af den daglige rutine, og det holder vi ikke op med.

 

Sanna S./Tranås